Brøndby stikker til FCM med tilskuerjoke
FC Midtjyllands fans skal søndag en tur til Brøndby, hvor sidste sæsons to tophold brager sammen. Foto: Henning Bagger / arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger / arkiv/Ritzau Scanpix
Brøndby varmer op til søndagens topbrag mod FC Midtjylland ved at gøre grin med FCM's fanopbakning på udebane.
Brøndby og FC Midtjylland kæmpede i sidste sæson en hård kamp om mesterskabet, der endte hos midtjyderne.
De to klubber, der på søndag møder hinanden på Brøndby Stadion, har i denne sæson en lille fejde kørende uden for banen.
Den begyndte, da FCM for en måned siden tilbød sine fans gratis adgang til en kamp mod FC Astana i kvalifikationen til Champions League. Dengang blev Brøndby-fans mistænkt for at sætte sig på flere af billetterne.
Tirsdag slår Brøndby tilbage med en drilsk udmelding på Twitter.
- Vi har midlertidigt suspenderet billetsalget til udebaneafsnittet til kampen mod FC Midtjylland på søndag.
- Der er solgt usædvanligt mange billetter til afsnittet, og vi vil gerne være sikre på, at alle 14 solgte billetter nu også havner i hænderne på personer fra deres fanbase, skriver Brøndby.
Brøndby og FCM kæmper også i denne sæson med i toppen af Superligaen, hvor de to klubber indtager anden- og tredjepladsen efter FC Københavns førerhold.
Forud for søndagens topbrag på Brøndby Stadion skal de to klubber på torsdag forsøge at spille sig ind i gruppespillet i Europa League.
FCM har de bedste chancer efter 2-2 ude mod Malmö FF i sidste uge. Brøndby tabte 2-5 ude til belgiske Genk.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker