Brøndby-stjerne træner igen efter halvt års pause
Thomas Kahlenberg kan så småt begynde at drømme om et comeback for Brøndby.
Fodboldspilleren Thomas Kahlenberg træner atter med for fuld udblæsning i Brøndby efter et halvt års skadepause.
Den 32-årige midtbaneprofil blev i foråret opereret efter vedvarende hofteproblemer.
- Jeg trænede med fredag og lørdag, men det var mere taktisk og mindre intenst. I dag (onsdag, red.) var første gang, jeg trænede med, hvor der var mere intensitet.
- Det var fedt og positivt, siger Kahlenberg til bold.dk.
Landsholdsspilleren har et håb om, at han relativt hurtigt kan komme i kampform.
- Jeg må det hele, men kroppen skal bygges lidt op igen. Specielt den side, hvor jeg blev opereret. Det tager noget tid at få hele systemet tilbage igen.
- Det kommer kun via træning og belastning. Men der er ikke nogen risiko nu, så nu handler det bare om at bygge det op, så man ikke får småskavanker, siger Kahlenberg.
Midtbanespilleren var senest i aktion i Alka Superligaen 22. marts.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde