Brøndby suspenderer salg af billetter
Onsdagens tilskuerballade på Brøndby Stadion i forbindelse med pokalkampen mellem Brøndby og FC København får konsekvenser.
Brøndby skriver på klubben hjemmeside, at salget af billetter til Brøndby-fans til klubbens sidste to superligakampe i år er suspenderet. Det gælder dermed udekampene mod henholdsvis FC Nordsjælland og Sønderjyske.
Brøndby vil først danne sig det fulde overblik over onsdagens hændelser og tale med myndighederne og fans om skandalen.
Senere torsdag holder klubben et møde med udvalgte fans, mens det fredag gælder en snak med politiet, meddeler Brøndby.
Indtil de møder er afholdt, er billetsalget suspenderet. Efter de to møder vil Brøndby vurdere og beslutte, hvilke konsekvenser balladen skal have.
- Brøndby IF vil gerne endnu en gang slå fast, at hændelserne, herunder den koordinerede og massive pyro-afbrænding samt ikke mindst baneinvasionen efter slutfløjtet, ikke hører nogen steder hjemme og er stærkt kritisable.
- Det må og skal ikke gentage sig, skriver Brøndby på sin hjemmeside.
Balladen opstod kort efter slutfløjt, da Brøndby-tilhængerne stormede banen og kom meget tæt på de medrejsende FCK-fans.
Brøndbys bestyrelsesformand, Sten Lerche, tager også kraftigt afstand fra urolighederne, som er ødelæggende for klubben og skader dens image.
- Det er en skamplet, hvad der skete. Nu må vi få undersøgt, hvad det egentlig var der foregik. Man kan undre sig over, at folk ikke kan blive uden for rækværket.
- Jeg kan ikke gøre andet end at fordømme det så meget, som man kan. Jeg ved ikke, hvilke ord jeg ellers skal sætte på, siger Sten Lerche.
I selve kvartfinalekampen blev Mike Jensen matchvinder, da han scorede det afgørende 1-0-mål i den forlængede spilletid.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker