Brøndby tæt på at sende talent til Holland
Brøndby har i denne uge forstærket sig med midtbanespillerne Thomas Kahlenberg og Christian Nørgaard, men nu er der også en midtbanespiller på vej væk.
Det 21-årige talent Mathias Gehrt er ifølge omroewest.nl tæt på at indgå en toårig aftale med Ado Den Haag fra den hollandske Æresdivision.
Hjemmesiden skriver, at Gehrt skal gennemgå et lægetjek torsdag og allerede kan få debut for Ado i weekendens opgør mod Roda.
Ado Den Haag har ikke fået den bedste start i Æresdivisionen, da det blot er blevet til tre point i de første tre kampe.
Mens Gehrt-handlen endnu ikke er bekræftet, så har Brøndby torsdag offentliggjort en forlængelse med den 18-årige Andrew Hjulsager. Den unge midtbanespiller har fået en kontrakt frem til sommeren 2017.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker