Brøndby-træner: Der er stadig 42 point at spille om
Brøndby-træner Alexander Zorniger vil ikke sende DM-guldet til FC København endnu. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
FCK har ikke vundet det danske mesterskab endnu, og der er 42 point at spille om, siger Brøndbys træner.
Med søndagens 0-0-resultat ude mod FC København er Brøndby sikker på at ende i top-6 og komme med i mesterskabsspillet.
Brøndby, der lige nu befinder sig som sikker toer i ligaen, er den eneste reelle udfordrer til FCK, der fortsat har et solidt forspring på 11 point.
Brøndby-træner Alexander Zorniger havde gerne set sit hold vinde søndagens kamp i Telia Parken og skabe mindre afstand til ærkerivalen.
- At vinde er en god start. Ikke at tabe er ikke at tabe. Det er ikke nemt at spille uafgjort ude mod FCK, men vi kunne have vundet kampen.
- Nu har vi spillet uafgjort mod FCK to gange i ligaen. Jeg er ret sikker på, at FCK ved, vi har et godt niveau og kan skabe problemer for dem i alle kampe.
- Selvfølgelig er FCK forsvarende mester, og måske vil FCK blive den kommende mester. Det ser sådan ud, siger Zorniger.
Tyskeren vil dog ikke afskrive Brøndbys muligheder inden de fire resterende spillerunder i grundspillet og ti kampe i mesterskabsspillet.
- Nu er vi kvalificeret til mesterskabsspillet. Tillykke med det, Brøndby. Det giver os ti kampe mere. Så vi har i alt 14 kampe tilbage, og det giver 42 point at spille om.
- FCK er 11 point foran, og sådan er situationen, lyder det tørt fra Zorniger.
Han ville gerne have skabt lidt flere chancer, men er omvendt tilfreds med, at Brøndby hele tiden lurede på en overraskende udesejr.
- Jeg er meget tilfreds med præstationen. FCK er ikke det dårligste hold i ligaen, og vi havde dem under kontrol. Vi var hele tiden i stand til at sætte FCK under pres.
- Man kunne også høre på størstedelen af FCK-fansene, der piftede efter slutfløjtet, at de ikke var tilfredse med hjemmeholdets præstation. Det er altid godt tegn for udeholdet, så det var fint, siger Zorniger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned