Brøndby-træner: Fokus er kun på fjerdepladsen
En sejr på hele 4-1 hjemme over FC Nordsjælland får ikke Brøndbys cheftræner, Thomas Frank, op at ringe.
Medaljer er stadig ikke et tema for klubben, der ellers insisterende bliver ved med at følge godt med i toppen af Superligaen.
- Det eneste fokus vi har, det er, at vi gerne vil fastholde fjerdepladsen. Det var også målet inden. Vi snakkede sågar om top-seks på et tidspunkt. For vi ville godt se, hvor vi var henne.
- Men det er klart, at vi lige nu gør alt for at fastholde fjerdepladsen. Det er det eneste mål, vi har. Vi vidste, at det var en vigtig kamp, fordi vi kunne slå et lille hul til FC Nordsjælland.
- Og nu har vi kun fokus på den næste kamp. Der er så mange spillemæssige ting, vi skal gøre bedre, siger Thomas Frank.
FCN er efterladt i midten af rækken med 26 point, seks point færre end Brøndby, og søndagens Brøndby-sejr var generelt set fortjent nok, mener Thomas Frank.
- Når man vinder 4-1, så kan man ikke sige, at det ikke er fortjent. Men vi skal takke manglende kvalitet hos FC Nordsjællands angribere og en rigtig god målmand i 25 minutter af første halvleg, for der hang vi efter.
- Vi leverede en markant bedre præstation i anden halvleg, hvor vi var langt mere aggressive, og vi hang sammen som hold i presset. Vi holdt også meget bedre fast i bolden, siger Thomas Frank.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker