Brøndby-træner glæder sig til Rezan Corlu-retur
Rezan Corlu har tørnet ud for Lyngby i denne sæson. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Frederiksen ser frem til, at Rezan Corlu vender tilbage til Brøndby i den kommende sæson.
I søndagens 0-1-nederlag til AaB manglede Brøndby IF offensiv kvalitet på den sidste tredjedel af banen, men det er muligvis på vej til den nye sæson.
Rezan Corlu vender nemlig tilbage til Brøndby efter endt lejeophold i Lyngby, og det glæder BIF-træner Niels Frederiksen sig til.
- Det glæder jeg mig til, for jeg synes, han har gjort det rigtig godt for Lyngby i den her sæson.
- Så vi håber da på, at vi kan få en masse godt ud af ham, siger Niels Frederiksen.
I indeværende sæson har Rezan Corlu spillet 26 superligakampe for Lyngby og bidraget med syv mål og otte assister.
Selv om Niels Frederiksen aldrig selv har haft Corlu under vingerne, forventer han, at den 22-årige offensivspiller kan bidrage med kvalitet.
- Det er selvfølgelig svært at udtale sig om, når jeg aldrig har trænet ham, men jeg ser ham absolut til at kunne gå ind og spille en rolle på vores hold.
- Men når man er i Brøndby, er der ikke garanteret spilletid til nogen, for der er stærk konkurrence, og det vil der også være på hans position, siger Brøndby-træneren.
I "sommerens" transfervindue, som i år først lukker den 5. oktober på grund af coronapausen, vil Brøndby forsøge at holde på den nuværende trup.
Fodbolddirektøren i Brøndby, Carsten V. Jensen, kigger dog også efter enkelte forstærkninger.
- Vi skal i hvert fald have løst opgaven med at finde en konstellation i angrebet i forhold til, hvem der skal være her.
- Derudover skal vi have en ind i venstre forsvarsside, og det er de opgaver, som vi har i transfervinduet.
- Men får vi ikke gjort noget, så er jeg fortrøstningsfuld, for vi har en god trup, slutter Carsten V. Jensen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned