Brøndby-træner kritiserer AGF-tidsudtræk efter pokalexit
Brøndby-træner Jesper Sørensen mener, at AGF forsøgte at trække tiden i søndagens pokalkamp. Brøndby endte med at vinde kampen, men røg alligevel ud med et samlet nederlag. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
AGF-træner Uwe Rösler brød sig ikke om kritikken fra Brøndby-træner Jesper Sørensen efter søndagens pokalkamp.
Der var ikke ligefrem kærlighed at spore mellem de to trænere fra Brøndby og AGF efter søndagens pokalkamp.
Brøndby vandt kampen 2-1, men AGF gik samlet videre til pokalsemifinalerne med en 3-2-sejr.
Ifølge Brøndby-træner Jesper Sørensen trak AGF-spillerne bevidst tiden og forsøgte på den måde at udmanøvrere Brøndby.
- Vi så jo hele kampen igennem, hvordan de lagde sig ned og kastede sig rundt, og dommeren købte det. Sådan er fodbold også.
- Det er også noget, man skal prøve at spille ind med. Man må jo gribe ud efter den strategi, man vil, for at vinde, siger Jesper Sørensen til bold.dk.
Han efterlyste langt mere tillægstid efter begge halvlege, end det der blev lagt til af dommeren.
- Jeg er dybt forundret over, at der er tre og fire minutters tillægstid i de to halvlege. Det er latterligt. Bolden var jo ikke i spil i første halvleg, hvis de kunne få lov at undgå det.
- I hele første halvleg gik tiden jo bare med, når bolden var ude, ikke at prøve at få den i spil. De lå ned og fik behandling, og det burde give mere tillægstid, mener Brøndby-træneren.
AGF-træner Uwe Rösler bemærkede godt kritikken fra Jesper Sørensen, og han fremhævede i den forbindelse FC København-træner Jacob Neestrup, som tidligere i december tabte 1-2 til AGF i Superligaen.
- Jeg siger jer, at han skal tage et rigtigt godt kig på Jacob Neestrup. Han handler med klasse. Ham der (Jesper Sørensen, red.) taler hele tiden om modstanderen.
- Det er det, jeg har at sige. Han skal tage et godt kig på Neestrup, for han er en klassetræner, siger Uwe Rösler til tipsbladet.dk
AGF skal møde FC Nordsjælland i semifinalen i pokalturneringen. I den anden semifinale tørner Silkeborg og Fredericia sammen.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker