Henrik Jensen har ikke været helt tilfreds med Michael Krohn-Dehli i de seneste Superliga-kampe, men søndag så Brøndby-træneren sin anfører rejse sig i 2-1-sejren over Randers FC.
Krohn-Dehli scorede til 2-0 efter pausen og lagde også op til Daniel Wass' åbningsmål.
- Han spiller fantastisk. Det er et fantastisk mål, han laver, fastslår Henrik Jensen om 2-0-scoringen, som faldt efter et langskud.
- Han har måske haft en lidt svær periode, hvor han ikke ligefrem har sprudlet. Han har også lavet en del tekniske fejl de seneste par kampe, men han viste klasse mod Randers, fortæller Brøndby-træneren.
Michael Krohn-Dehli er også glad for, at han var involveret i de to afgørende situationer efter en trist periode for Brøndby, hvor det kun var blevet til et point i fire kampe.
- Det er dejligt at bidrage med noget. Jeg er godt tilfreds, fortæller anføreren, som dog helst vil snakke om holdpræstationen.
- Vi skal være glade for sejren, og den måde det skete på.
- Det er længe siden, at man har kunnet se på os, at vi ville vinde. Det kunne man mod Randers, fortæller Krohn-Dehli.
Selv om holdet er rykket op på Superligaens tredjeplads, så mener han, at det er urealistisk at stile efter guld i denne sæson.
- Førstepladsen ser svær ud, for FC København kører deres eget løb. Det vil være fantastisk, hvis vi kunne få andenpladsen efter sæsonen. Men det er tæt, for alle kan vinde over alle, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde