Brøndbys træner Henrik Jensen giver ikke meget for FC Københavns William Kvist, som har kaldt søndagens opgør mod Brøndby for "den sidste rigtig vigtige opgave i denne sæson".
- Det er en lidt underlig udtalelse at komme med som anfører, synes jeg. Hvad så med de sidste fire kampe? spørger cheftræner Henrik Jensen retorisk i fredagens udgave af B.T.
FCK skal efter kampen mod Brøndby blandt andet møde OB og FCM, som er Brøndbys direkte konkurrenter i kampen om sølvet og den attraktive plads i kvalifikationen til Champions League.
- Det er jeg sådan set lidt ligeglad med, men det er mere holdningen om, at man ikke gider spille de sidste fire kampe, at de ikke er vigtige.
- Det kan jeg ikke forstå både over for klub, tilskuere, sponsorer og aktionær, som de jo også går op i. Regner de ikke med, at der kommer tilskuere til de sidste par kampe eller hvad? Det er en underlig holdning, synes jeg, siger Brøndby-træneren.
- Som FCK-tilskuer ville jeg tænke: "Okay, så behøver jeg ikke komme til de sidste fire kampe, for der gider de alligevel ikke spille".
- Det er en mærkelig udtalelse, og jeg kan ikke forestille mig, at Carsten V. Jensen (sportsdirektør i FCK) synes, det er en særlig smart udtalelse fra anføreren, funderer Henrik Jensen.
I FC København nedtoner direktør Anders Hørsholt kritikken.
- Ja, det kan jeg da godt se, men det er nok taget lidt ud af en sammenhæng. Jeg er sikker på, at William også mener, at alle kampe er vigtige at vinde, pointerer Anders Hørsholt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde