Brøndby-træner: Vi kan give alt i pokalen og ligaen
Brøndby-spillerne kan ifølge træner Auri Skarbalius sagtens give sig 100 procent i torsdagens semifinale i pokalturneringen mod Esbjerg.
Også selv om holdet på søndag spiller en vigtig bundkamp i Superligaen mod Silkeborg.
- Ja, vi kan godt være 100 procent torsdag og søndag. Der er mange spillere, der spiller hele tiden og tre gange om ugen, siger Auri Skarbalius.
Brøndby-træneren vil ikke tage let på pokalturneringen.
- Nej. Først er der pokalkampen, men selvfølgelig er det vigtigste for klubben, at vi redder os i Superligaen, fastslår han.
Esbjerg spillede i den første pokalsemifinale 1-1 på Brøndby Stadion, og torsdag aften klokken 20.30 har vestjyderne fordel af hjemmebane.
På søndag tager Brøndby imod en anden nedrykningskandidat fra Superligaen, når Silkeborg kommer på besøg. Begge klubber har 27 point, og kun en bedre målscore holder i øjeblikket Brøndby over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde