Erfaringen var ikke til stede, da Brøndby i det sidste kvarter af returkampen på udebane mod Hertha Berlin smed en plads i gruppespillet til Europa League væk.
Det mener Brøndby-træner Kent Nielsen, efter at hans hold var foran 1-0 og samlet 3-1 mod Hertha, inden tyskerne med tre sene mål fik sendt danskerne ud af turneringen.
- Vi manglede den coolness, der skulle til for at udnytte, at vi faktisk kom foran. Da de scorede til 1-1, fik de ekstra meget energi, mens vi fik tungere ben, og det kostede desværre. Vi mangler noget erfaring i at bevare roen, når tingene bliver lidt tilspidsede, for i stedet for at holde på bolden og spille den rundt begyndte vi at sparke bolden op til dem, forklarer Kent Nielsen.
Kent Nielsen holder fast ved den manglende erfaring som en del af årsagen til nederlaget, selvom Brøndby har mange landsholdsspillere på holdet.
- Måske har spillerne erfaringen hver for sig, men som hold har vi ikke været i lignende situationer så mange gange, siger Kent Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned