Brøndby fik uafgjort 1-1 ude mod OB i en kamp, hvor de spillede det meste af kampen i undertal, efter Michael Krohn-Dehli blev udvist.
Derfor er Brøndbys cheftræner Henrik Jensen meget tilfreds med sine spillere.
- Jeg er tilfreds med resultatet. Jeg synes, vi står godt på banen, og jeg synes egentlig ikke, de får de store chancer. Vi har godt styr på dem, og vi har også vores muligheder, siger Henrik Jensen.
Generelt havde han især roser til Brøndbys defensiv.
- Jeg var utilfreds med vores organisation i den sidste kamp mod Silkeborg, men den er jeg meget tilfreds med i dag. OB har mange indlæg og hjørnespark, men jeg synes ikke, de får det store ud af dem, fortæller Henrik Jensen.
Med et nederlag til OB ville Brøndby have syv point op til OB på den vigtige andenplads. Derfor mener Henrik Jensen, at det var afgørende, at Brøndby fik et point med hjem.
- Det var vigtigt, at vi ikke taber, så vi stadig har fat i dem, siger Brøndby-træneren
Dermed er det stadig kun fire point, der skiller OB og Brøndby, mens FC Midtjylland har yderligere et point op til OB. I næste uge mødes netop OB og FC Midtjylland, der i midtugen spiller en udsat kamp mod Lyngby.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde