Brøndby-træner vil undgå Horsens-gentagelse mod Hertha
Alexander Zorniger vil se bevægelige spillere i torsdagens Europa League-returkamp mod Hertha Berlin.
Brøndby har torsdag aften muligheden for at gå videre til playoffrunden i Europa League-kvalifikationen.
Let bliver det dog på ingen måde mod favoritten Hertha Berlin, der vandt den første kamp 1-0 på hjemmebane for en uge siden.
Før kampen har Brøndbys cheftræner, Alexander Zorniger, fokus på alle detaljer.
- At spille 90 næsten perfekte minutter mod et Bundesliga-mandskab kræver, at spillerne har fokus på alle detaljer og alle aktioner igennem hele kampen, siger tyskeren til Brøndbys hjemmeside.
Søndag måtte Brøndby nøjes med 2-2 hjemme mod AC Horsens i Alka Superligaen.
Brøndby førte ellers 2-0, men de jyske oprykkere kom tilbage og fik uafgjort.
Alexander Zorniger er meget opmærksom på, at Brøndbys presspil skal fungere optimalt mod Hertha Berlin.
- Vores måde at spille på er et meget aktivt system, hvor vi ved, vi kan presse modstanderen og skabe masser af chancer.
- Risikoen i vores system består i, at hvis vi bliver for stillestående og for inaktive i vores aktioner og genpres, så skaber vi problemer for os selv, da det skaber rum for vores modstandere, hvilket vi så mod Horsens i de sidste tyve minutter.
- Så det skal vi undgå. Vi skal komme flyvende ind i hver en aktion og tro på, at vi vinder hver duel, vi går ind i og gøre det svært for dem helt frem til dommerens slutfløjt, siger træneren.
Kampen på Brøndby Stadion begynder klokken 20.15.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde