Brøndby udskyder planlagt aktieemission til 2020
Rigmanden Jan Bech Andersen er bestyrelsesformand i Brøndby IF. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Fodboldklubben Brøndby skulle have gennemført en aktieemission i år, men nu udskydes den til 2020.
Selskabet bag superligaklubben Brøndby IF udskyder en planlagt aktieemission til næste år.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.
Emissionen var oprindeligt planlagt til andet halvår i år, men udskydes i stedet til første kvartal næste år.
- I forbindelse med emissionen ønsker bestyrelsen at kunne beslutte at gennemføre kapitalforhøjelsen på anden måde end ved kontant betaling, herunder ved konvertering af selskabets gæld, skriver Brøndby IF i meddelelsen.
Ved samme lejlighed har Brøndby indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, der skal finde sted 6. november.
Første halvdel af 2019 var dyr for selskabet bag superligaklubben Brøndby.
Selskabet kom ud med et minus på 41,7 millioner kroner før skat, og det var cirka 11 millioner lavere end det beløb, man havde budgetteret med.
Klubben lånte i andet kvartal 12 millioner kroner af bestyrelsesformand Jan Bech Andersen, mens han efter kvartalet har lånt Brøndby IF yderligere 30 millioner kroner, fremgik det af et regnskab i slutningen af august.
Det er ud over de 18 millioner kroner, som Brøndby lånte i 2018 af Jan Bech Andersen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker