Brøndby-veteraner i spil til søndagsmøde med FCK
Martin Albrechtsen og Daniel Agger satser på at være tilbage i Brøndby-forsvaret mod FC København søndag.
Brøndbys forsvar har været ramponeret i de seneste kampe, og mod OB i sidste weekend savnede holdet Daniel Agger, Riza Durmisi og Martin Albrechtsen.
Muligheden for at få både Daniel Agger og Martin Albrechtsen klar efter skader er til stede, efter at begge onsdag deltog i Brøndbys træning.
- Daniel blev testet onsdag, og det gik fint. Vi bygger lidt mere på torsdag og ser, om det forsat er positivt, siger Brøndby-træner Auri Skarbalius til Ekstra Bladet.
Han vil ikke sige noget om, hvorvidt han planlægger at bruge eller spare visse spillere i søndagens opgør med henblik på returkampen i pokalsemifinalen i den kommende uge, hvor Brøndby tager imod FC København.
Martin Albrechtsen måtte lade sig udskifte undervejs i opgøret mellem FC København og Brøndby i den første pokalsemifinale, da han fik et spark over læggen.
Martin Albrechtsen trænede dog med Brøndby onsdag, da skaden ikke var alvorlig, og han håber at kunne melde sig klar til opgøret i Alka Superligaen søndag ude mod FC København i Telia Parken.
- Jeg satser stærkt på at være i spil til kampen på søndag i Parken. Jeg mærkede intet til lægskaden på træningsbanen. Jeg ved ikke, hvordan træneren prioriterer, men som spiller har jeg ingen problemer med at sætte mig op til de kampe mod FCK, siger Albrechtsen.
Ekstra Bladet skriver samtidig, at avisen erfarer, at en etårig kontraktforlængelse mellem Brøndby og 36-årige Albrechtsen er nært forestående.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned