Henrik Jensen fortsætter med stor sandsynlighed som træner for Brøndby efter denne sæson.
Brøndby-formand Per Bjerregaard oplyser således, at klubben ønsker at forlænge samarbejdet med Jensen, der i marts tiltrådte som brandslukker efter Kent Nielsen.
- Jeg er meget tilfreds med det arbejde, som både Henrik Jensen, Bjarne Jensen (assistenttræner, red.) og hele trænerteamet har ydet. Det glæder mig, at vi tilsyneladende ramte plet, da vi anså Henrik som den rigtige løsning efter Kent Nielsen, siger Per Bjerregaard til sporten.dk.
Med seks sejre og blot to nederlag i de seneste 10 kampe har Henrik Jensen været en ubetinget succes i Brøndby, der inden ansættelsen af Jensen ikke havde vundet otte kampe i træk.
- Vi har aftalt, at vi sætter os sammen i begyndelsen af næste uge. Henrik skal ned til en U-21 turnering i Frankrig, men man kan jo også forhandle i Frankrig, hvis det er nødvendigt. I hvert fald er det vores førsteprioritet, at det nuværende trænerteam fortsætter på en fast aftale. Jeg har også talt med Henrik, og heldigvis vil han gerne det, siger Per Bjerregaard.
Brøndby møder søndag Randers FC i en kamp, hvor holdet kan sikre sig SAS Ligaens bronzemedaljer.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker