Brøndby-wing må holde tre-fire ugers pause
Det kommer til at koste Brøndbys Alexander Szymanowski tre-fire uger på sidelinjen, at han i søndagens kamp mod FC Midtjylland faldt uheldigt efter en hård tackling.
Argentineren blev nedlagt af FCM-forsvareren Patrick Banggaard og måtte efterfølgende skiftes ud med smerter i skulderen. Undersøgelser har tirsdag vist, at et par ledbånd er beskadiget.
- Vi er ærgerlige over at måtte undvære Alex i de næste uger, siger Brøndby-træner Thomas Frank til klubbens hjemmeside.
- Vi er inde i en vigtig periode med de første kampe i Superligaen og ikke mindst de europæiske opgør mod Club Brugge, så det er en streg i regningen, at vi ikke har Alex til rådighed det næste stykke tid.
Szymanowski slipper for operation, så han kan holde formen ved lige med styrketræning, inden han igen kan være tilbage på banen.
Mod midtjyderne blev han afløst af Ferhan Hasani.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned