Brøndbykaptajn: Svært at fokusere på fodbold
Der har været skrevet meget om en mulig konkurs for Brøndby og de svigtende resultater på banen, der gør, at klubben ligger på sidstepladsen i Superligaen.
Og netop usikkerheden gør det sværere at fokusere på det, som det hele handler om, nemlig fodboldspillet. Sådan lyder det fra Brøndbys kaptajn.
- Vi vil selvfølgelig gerne have flere point end det, vi har. Men med det, der foregår omkring klubben, er det selvfølgelig svært, selvom vi bliver godt informeret, siger Clarence Goodson.
Fremtiden for Brøndby er endnu uvis, da der i øjeblikket bliver forhandlet om en kapitalindsprøjtning, der kan redde klubben fra konkurs.
Med ved forhandlingsbordet sidder Nordea og Spillerforeningen, der begge har millionbeløb i klemme i Brøndby.
Og den uvished tager spillerne med på banen, selvom klubben er god til at informere spillerne, siger kaptajnen.
- Vi er fodboldspillere, så vi har ikke brug for at vide alt. Vi skal koncentrere os om at spille, siger Clarence Goodson.
Den lange amerikaner har haft en svingende efterårssæson og har trods hans status som kaptajn siddet på bænken flere gange.
Det er dog ikke noget, der demotiverer Goodson, der har fokus på at forbedre formen og på at overbevise træner Auri Skarbalius om sit værd på banen.
- Jeg har været skadet et par gange og sad derfor på bænken. Det er Auris beslutning, hvis han mener, at en anden er bedre.
- Det handler om Brøndby og ikke om en enkelt person. Overlevelse er det vigtigste, og den bedste bør spille, siger han.
Brøndby ligger i øjeblikket sidst i tabellen med 17 point. Der er to point op til Esbjerg, der ligger lige over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned