Brøndbys finansdirektør, Palle Nordahl, har sagt op. Han stopper i klubben til april, og dermed fortsætter uroen på direktionsgangen i Brøndby IF.
Dramaet på direktionsgangen i Brøndby IF fortsætter fredag, hvor selskabet meddeler, at finansdirektør Palle Nordahl har sagt op og fratræder den 1. april 2010. Det skriver RB-Børsen. Oplysningen kommer fire dage efter, at selskabets administrerende direktør Herman Haraldsson blev fyret med øjeblikkelig virkning.
Bestyrelsesformand Per Bjerregaard glæder sig over, at der er længe til, at finansdirektøren stopper.
- Vi har i dag modtaget Palle Nordahls opsigelse, men noterer os med tilfredshed, at finansdirektøren vil sikre en lang overleveringsperiode, siger Per Bjerregaard i en fondsbørsmeddelelse.
Han åbner samtidig for, at den kommende Brøndby-ledelse muligvis kan blive uden finansdirektør.
- Dette giver bestyrelsen mulighed for at vurdere, om posten på sigt skal genbesættes, siger Per Bjerregaard.
Palle Nordahl har ikke engang været i stillingen et år. Han blev ansat 1. november 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker