Brøndbys fodboldkvinder møder Manchester City i CL
Brøndbys Simone Boye Sørensen var blandt målscorerne, da holdet spillede sig videre til ottendedelsfinalen i Champions League. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Brøndby skal op mod de engelske mestre, mens Fortuna Hjørring møder Brescia i ottendedelsfinalerne.
Der venter hård modstand for Brøndbys kvindehold i fodboldens Champions League.
Mandag blev der trukket lod til ottendedelsfinalerne, og her blev Manchester City trukket op af bowlen som modstanderhold til de blågule.
For de danske mestre Fortuna Hjørring er vejen til kvartfinalen på papiret en anelse lettere. Her venter der italiensk modstand i form af Brescia.
I den seneste sæson var det dog netop Brescia, der sendte Fortuna Hjørring med en samlet 2-1-sejr over de to opgør.
Både Brøndby og Fortuna Hjørring var seedede ved mandagens lodtrækning i Nyon efter sejre i Champions Leagues 1/16-finaler.
Her vandt Brøndby over østrigske SKN St. Pölten med samlet 4-2, mens Fortuna Hjørring over to opgør besejrede Athletic Bilbao 4-3.
De første opgør i ottendedelsfinalerne spilles 9. og 10. november, mens returopgørene finder sted ugen efter.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker