Brøndbys kvinder møder Celtic i Champions League-kval
Brøndby og HB Køge dystede i sidste sæson om mesterskabet med sidstenævnte som triumfator. Begge er derfor med i Champions League-kvalifikationen til efteråret. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Brøndby møder Celtic, og HB Køge skal op mod finske KuPs i Champions League-kvalifikationen.
Fodboldkvinderne fra HB Køge og Brøndby har fredag fået sine første modstandere i Champions League-kvalifikationen.
Mesterholdet HB Køge skal således op mod finske KuPs i sit første opgør, mens sølvvinderen Brøndby dyster mod Celtic fra Skotland.
Det blev afgjort ved en lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i Nyon.
De danske hold skal besejre hver tre modstandere for at nå det lukrative gruppespil.
I første omgang gælder det i september et minislutspil på samme stadion, hvor der tre dage efter semifinalerne også spilles en finale om en plads i sidste kvalifikationsrunde.
For HB Køge betyder det, at hvis holdet slår KuPs, venter vinderen af et opgør mellem Klaksvik fra Færøerne og Spartak Subotica fra Serbien.
Brøndby skal op mod vinderen af et opgør mellem FC Minsk fra Belarus og norske Vålerenga, hvis Celtic bliver besejret.
Sidste kvalifikationsrunde inden gruppespillet afvikles mere traditionelt med et dobbeltopgør i oktober, inden gruppespillet går i gang i november. Lodtrækningen hertil foretages 15. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde