Brøndbys nye mand: Jeg havde en del tilbud
Kort før transfervinduet lukkede sikrede Brøndby sig den 23-årige Ferhan Hasani fra den tyske bundesligaklub Wolfsburg.
Den makedonske landsholdsspiller siger til Brøndbys egen hjemmeside, at han kunne have valgt anderledes, men altså endte hos den øjeblikkelige bundprop i Superligaen.
- Jeg havde en del andre tilbud, men der var ikke den store tvivl fra min side. Jeg er sikker på, at jeg vil blive glad i Brøndby IF, siger han til hjemmesiden.
Ferhan Hasani bliver genforenet med sin tidligere klubkammerat Thomas Kahlenberg, men hans kendskab til dansk fodbold og Brøndby er større end det.
- Brøndby er langt fra ukendt for mig. Jeg er udmærket klar over, at det er en klub med stolte traditioner, som har givet genlyd i Europa. Jeg har så fået ekstra kendskab til klubben, da jeg har familie i Danmark, siger han.
Ferhan Hasani er godt klar over, at han kommer til en klub, som kun lige reddede sin plads i Superligaen i sidste sæson, og i denne sæson er uden sejre i de første syv superligakampe.
- Det er i mine øjne en spændende udfordring. Jeg vil gerne være med til at løfte Brøndby, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie