Brøndby IF hentede i sidste del af sommerens transfervindue tre nye profiler til sit mandskab, og de har alle markeret sig offensivt i holdets seneste to kampe.
* Daniel Wass, hentet i Atletico Madrid 12. august:
Landsholdsspilleren spillede back i sine første kampe og var forholdsvis anonym. Siden blev Wass rykket op på midtbanen og leverede en assist i både 2-0-sejren over AC Horsens og 2-2-kampen mod Randers FC.
* Ohi Omoijuanfo, hentet i Røde Stjerne 30. august:
Brøndby har manglet en stabil målscorer i sin frontlinje siden afskeden med Mikael Uhre i januar, og han kan nu være fundet i nordmanden Ohi Omoijuanfo, der har scoret to gange i løbet af i alt 90 minutter på banen i sine to første kampe.
* Nicolai Vallys, hentet i Silkeborg IF 31. august:
Trods en barsk start med hadbeskeder og generel turbulens har 26-årige Vallys holdt fokus, og efter en god præstation mod AC Horsens strålede offensivspilleren mod Randers med både en assist og en scoring.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde