Brøndbys-sportsdirektør forsvarer Agger i albuesag
I Brøndby mener sportsdirektøren ikke, at Daniel Agger gjorde noget, der bør medføre en straf eller karantæne.
Dansk Boldspil-Union (DBU) meddelte onsdag, at fodboldens disciplinærinstans vil kigge nærmere på Daniel Aggers nærkamp med FC Københavns Mathias "Zanka" Jørgensen under mandagens derby.
Brøndbys sportsdirektør Per Rud mener ikke, at Agger gjorde noget i mandagens 0-0-kamp mod FCK, og slet ikke noget, der skal medføre en karantæne fra DBU.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi mener, at episoden blot var en af mange hårde nærkampe i en kamp med utrolig meget duelspil.
- Eksempelvis har Christian Nørgaard haft en kæmpe bule i hovedet efter en FCK-albue, som ikke kostede et kort.
- Der blev lagt en international linje af dommeren, hvilket er fint i sådan et opgør, og derfor så vi også en række hårde dueller kampen igennem, siger Per Rud til klubbens hjemmeside.
Sportsdirektøren har talt med Agger og accepterer den danske landsholdsanførers version af sagen.
- Vi talte med Daniel efterfølgende, som forklarede, at han var blevet holdt af Zanka i feltet og kom til at ramme ham i hovedet med armen, da han prøvede at vriste sig fri.
- Den slags dueller i feltet er der rigtig mange af i topfodbold, og som Daniel også sagde til pressen efter kampen, så er det selvfølgelig ikke en bevidst handling, at han rammer Zanka, siger Per Rud.
DBU vil komme med en afgørelse inden weekendens spillerunde i Alka Superligaen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde