Det er kun en uge siden, at angriberen Oke Akpoveta fik debut i superligaklubben Brøndby. Nu kan han se frem til en pause på 7-8 måneder.
Denne triste udsigt var svær at sluge for den unge nigerianske angriber, som fik dommen fra Brøndbys læge onsdag.
- Det er meget dårligt nyt. Jeg er ude i måske 7-8 måneder. Det var, hvad han sagde. For mig er det meget trist. Det er dårlige nyheder - det er, hvad jeg kan sige, siger Oke Akpoveta til eb.dk.
Den 19-årige nigerianer kom til skade i en reserveholdskamp mod FC København tirsdag, da han kom i klemme mellem FCK-målmand Kim Christensen og forsvarsspilleren Ragnar Sigurdsson.
Det sammenstød kostede nigerianeren et overrevet korsbånd, og derefter lød dommen, at han ikke kommer til at spille mere i denne sæson.
- Jeg var ikke i balance, da forsvareren rammer mig. Men jeg må være stærk og fokusere på at komme tilbage, siger Oke Akpoveta.
Oke Akpoveta fik debut for Brøndby 30. august mod FC Midtjylland, da han blev skiftet ind.
Langtidsskaden falder på et højst uheldigt tidspunkt for Brøndby IF, som har lejet angriberen Nikolaj Agger ud til den svenske klub Djurgården.
Det betyder, at superligaklubben kun råder over Martin Bernburg og Brent McGrath i angrebet.
Træner Henrik Jensen føler med den unge nigerianer, som nu står over for en lang pause og en operation.
- Det er ret synd for ham at komme til et nyt land og så blive skadet efter tre uger. Og det er selvfølgelig også ærgerligt for os, siger Henrik Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde