Han fik sin Superliga-debut, kostede et mål og blev kåret til Brøndbys bedste spiller.
Søndag den 3. oktober 2010 blev en dag, som 21-årige Daniel Stenderup formentlig kommer til at huske i mange år.
Midterforsvareren blev tørret, da AC Horsens-angriberen Gilberto Macena 11 minutter før tid lagde nye alen til Brøndbys krise ved at score kampens enlige mål på Brøndby Stadion.
- Jeg kom for sent ind i situationen, og så var han for hurtig for mig. Det er noget, jeg må lære af, siger Daniel Stenderup, som var den første Brøndby-spiller, der stillede op til interview efter klubbens fjerde nederlag på stribe.
Daniel Stenderups Superliga-debut fandt sted i en atmosfære, der var præget af Brøndby-fansenes fjendtlige instilling mod eget hold og ikke mindst bestyrelsesformand Per Bjerregaard.
Daniel Stenderup kan dog tage udnævnelsen til kampens bedste Brøndby-spiller med sig.
- Det gik ellers rigtig godt, og jeg stod godt på banen, siger han.
Daniel Stenderup fik sin førsteholdsdebut for Brøndby i efteråret 2008, da han var med i to kampe i pokalturneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker