Brøndbys Wilczek får to dages karantæne for albuestød
Karim Wilczek får yderligere karantæne for forseelsen mod Kerim Memija. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kamil Wilczek er idømt karantæne mod Esbjerg og FC Nordsjælland for forseelse mod Vejle.
Brøndby-spilleren Kamil Wilczek er af Fodboldens Disciplinærinstans blevet idømt to spilledages karantæne for en forseelse med albuen i en superligakamp mod Vejle.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Boldspil-Union.
I kampen 9. december vurderede dommer Peter Kjærsgaard-Andersen, at den polske angriber brugte armen hensynsløst i hovedstødsduellen med Kerim Memija.
Det takserede han til et gult kort, men efter at have set tv-billederne erkendte dommeren, at han burde have givet et rødt kort.
Efterfølgende har Fodboldens Disciplinærinstans af egen drift taget sagen op.
- På baggrund af tv-billeder vurderer Fodboldens Disciplinærinstans, at Kamil Wilczek springer ind i hovedstødsduellen med unødig stor kraft og uden blik for andet end modspilleren, og at han derved bringer modspillerens sikkerhed i fare, hvilket er helt uacceptabelt, lyder det.
Wilczek straffes med yderligere 30 karantænepoint, så han i alt får 36 point svarende til et direkte rødt kort.
Det betyder, at Brøndby-spilleren passerer karantænegrænsen ved 36 point og lander på den næste grænse ved 52 point.
Dermed skal Wilczek afsone karantæne i Brøndbys første to kampe i forårssæsonen i Superligaen, som begge er på udebane mod henholdsvis FC Nordsjælland og Esbjerg.
Wilczek afsonede også karantæne, da Brøndby søndag tabte 2-3 på hjemmebane mod Vendsyssel i årets sidste kamp.
Wilczek er Brøndbys suveræne ligatopscorer i denne sæson med 12 mål.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde