Brøndbytræner: Hvidovre-sejr er fuldt fortjent
Brøndbytræner Thomas Frank var ikke sen til at anerkende Hvidovres præstation i 1-2-nederlaget i pokalturneringen.
Han anerkender, at Brøndby-mandskabet ikke leverede den nødvendige vare i opgøret mod 1. divisionsoprykkerne.
- Det er fuldt fortjent. Vi investerede ikke det, der skal til for at vinde fodboldkampe, sagde Frank efter kampen til 3+.
Træneren afviser, at der var noget galt med forberedelserne op til kampen.
- Vi tog kampen seriøst, og det ser man også på startopstillingen. Vi vidste godt, hvad der ventede os, og hvad der skulle til. Vi fik det bare ikke gjort, sagde Frank.
Han mener, at Brøndby kan spille på et langt højere niveau og henviser blandt andet til weekendens opgør mod Randers, der endte uafgjort 0-0.
- Det er ikke sådan her, vores niveau er lige nu. Men der er desværre nogle mekanismer i pokalfodbold, som vi ikke forstod at håndtere, sagde Brøndby-træneren til tv-stationen.
I seks superligakampe er det kun lykkedes Brøndby at hente tre point. Holdet har stadig sin første sejr til gode i sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned