FC Københavns store pointforspring til konkurrenterne i Superligaen skyldes til dels, at Danmarks bedste fodboldrække ikke holder samme niveau som tidligere.
Det vurderer Brøndbytræner Henrik Jensen efter weekendens spillerunde, hvor københavnerne trak yderligere fra de nærmeste forfølgere fra FC Midtjylland, der er 14 point efter FCK.
- Jeg er ikke så imponeret af Superligaen. Den bliver overvurderet i øjeblikket, siger Henrik Jensen, der mener, at de fleste spillertrupper er blevet dårligere på grund af den økonomiske krise.
En undtagelse er FC Københavns trup.
- Der har ikke været så mange gode indkøb i sommerpausen og sidste vinter.
- Ingen har købt stjerner bortset FCK, hvis man kan kalde Claudemir og Sölvi Ottesen for stjerner. Ingen har forstærket sig, og mange hold spiller med unge spillere. Det gør AaB og FC Midtjylland, og vi har også selv mange unge spillere, siger Henrik Jensen og konstaterer:
- Jeg har set flere kampe, hvor kvaliteten kan diskuteres.
Brøndby-træneren ville gerne have forstærket sin egen trup i sommer, så hans mandskab var bedre rustet til at udfordre FCK. Men økonomien tillod det ikke i det seneste transfervindue.
- Vi ville gerne, men vi fandt ikke nogen spillere, der var dygtige nok til de priser, vi kunne give, siger Henrik Jensen.
Mandag aften tager OB imod Sønderjyske i den sidste kamp i 13. spillerunde
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker