Brønshøj-spillere tilbagebetaler dele af løn
Der er økonomisk støtte på vej til Brønshøj fra klubbens spillere. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Simon Skipper/Ritzau Scanpix
2.-divisionsklubbens kontraktspillere betaler en del af deres løn tilbage de kommende fire måneder.
Der er økonomisk hjælp på vej til Brønshøj fra 2.-divisionsklubbens egne spillere.
Det sker, mens udbruddet af coronavirus har sat en stopper for afviklingen af sport over hele verden og dermed midlertidigt fjernet klubbers mulighed for at få penge i kassen i forbindelse med kampe.
I et åbent brev lyder det således, at Brønshøjs kontraktspillere er blevet enige om at betale en del af deres løn tilbage til klubben i de kommende fire måneder.
Det vil ske gennem en støtteordning, der allerede er etableret af andre af Brønshøjs støtter.
Det oplyses ikke, hvor stor en del af lønnen spillerne vil betale tilbage. Det pointeres, at spillerne ikke er blevet presset af klubben til at gøre det, men at det sker af egen vilje.
- Vi er stolte over at være en del af en klub, der rykker så tæt sammen i en svær tid, lyder det fra anfører Jamil Fearrington på vegne af førsteholdstruppen.
Dansk klubfodbold er suspenderet på ubestemt tid. Det gælder Superligaen, 1. division og 2. division.
Brønshøj indtager lige nu tredjepladsen i 2. divisions gruppe 1.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker