Brud på skinneben koster håndboldprofil lang pause
Simon Hald er skadet, meddeler Flensburg-Handewitt. (Arkivfoto). Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Simon Hald står foran adskillige ugers pause, men slipper for en operation, oplyser Flensburg-Handewitt.
Landsholdsspilleren Simon Hald kan se frem til en længere pause fra håndboldbanen.
Den 27-årige stregspiller fra Flensburg-Handewitt har fået et brud på skinnebenshovedet og står foran "adskillige ugers pause". Det beretter den tyske håndboldklub på sin hjemmeside.
Skaden ærgrer Flensburg-træner Maik Machulla, selv om danskeren slipper for en operation.
- Det er bare bittert for os og Simon.
- Simon er en meget vigtig søjle i vores forsvar, og han har haft en stærk start på sæsonen. Jeg har meget ondt af ham, siger træneren.
Skaden opstod i en udekamp i Bundesligaen mod TSV Hannover-Burgdorff, hvor danskeren kom til at lave et overstræk på sit venstre knæ. En efterfølgende skanning har vist et brud på skinnebenshovedet.
Simon Hald har de senere år været en del af det danske landshold. Så sent som i januar var han med til at vinde bronze ved EM. Han var også med til at hente VM-titlen i 2019 og 2021.
Den store stregspiller har optrådt for Flensburg-Handewitt siden 2018. Næste år skifter han til Aalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde