Når et lille fodboldland som Danmark kvalificerer sig til en VM-slutrunde, som det danske landshold gjorde med 1-0-sejren over Sverige, så kan der ikke forventes meget mere af holdet.
Det mener den tidligere landsholdsspiller Morten Bruun.
- Jeg har altid sagt, at en kvalifikation alene er en succes. Alt det, som holdet kommer til at præsentere i Sydafrika, er noget, der kommer oveni det, vi kan forvente af holdet, fortæller Morten Bruun.
Han er imponeret over Danmarks fighteregenskaber i kvalifikationen, hvor danskerne er ubesejret i de hidtil ni kampe.
- Holdet har hele tiden jagtet et godt resultat. Vi må ikke glemme udekampen mod Portugal, hvor holdet var bagud 0-1 og 1-2, men alligevel vandt. Også i hjemmekampen mod Portugal var Danmark til tider nedspillet, men alligevel blev det til uafgjort. Det er flot, siger Morten Bruun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker