Brydeklubben Thor fik fire nye danske mestre

Foto: Privatfoto

Der var både guld, sølv og bronze da brydere fra brydeklubben Thor i weekenden var til DM.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brydeklubben Thor har Danmarks bedste brydere.

Det blev bekræftet ved lørdagens danske seniormesterskaber i Randers, hvor fire Thor-brydere blev danske mestre.

Derudover fik Thor en sølvvinder samt tre bronzevindere i de syv klasser, der blev konkurreret i.

17-årige Patrick Hyllegaard Pedersen hentede sin første DM-senior-titel, da han sejrede i 55 kiloklassen efter finalesejr over Oliver Krüger fra Thrott Åbyhøj i to perioder - 3-0 og 1-0.

I 66 kg kg-klassen vandt Anders Ekstrøm sin tredje DM-seniortitel, da han i en tæt dyst finalebesejrede Tobias Fonnesbek fra Thrott Åbyhøj, der var topseedet, mens Ekstrøm var andenseedet. Ekstrøm vandt kampen 2-1 efter periodecifrene 0-2, 1-0 og 3-0.

Storebror Frederik sørgede for dobbelt Ekstrøm-guld, da ved at vinde 74 kgklassen over samtlige fire modstandere. Det var Frederik Ekstrøms syvende DM-senior titel, hvilket placerer ham højt på listen over de meste vindende Thorbrydere ved et senior-DM. Denne liste toppes af den skadede Mark O. Madsen med otte titler.

Thors fjerde DM-titel kom i hus i 120 kg-klassen, hvor 21 årige Ronni Volthers hentede sin første seniortitel. Thorbryderen har flere ungdoms- og juniortitler på meritlisten, men i sikker stil vandt han i finalen mod den topseddede Jesper Viholt fra Viking Frederikssund med 2-0 i perioder og cifrene 2-1 og 5-4.

Det var meget tæt ved at BK Thor havde fået endnu en dansk mester i 18-årige Mark Kjæp, som vandt sølv i 84 kg-klassen. Thors Jens Esbensen var topseedet, men sidste års mester blev i de indledende runder besejret af både Mark Kjæp og Rajbek Bisultanov fra Herning. Disse to mødtes i en tæt finale hvor Rajbek Bisultanov trak det længste strå ved at vinde 2-1 i perioder med cifrene 1-0, 0-2 og 0-1.

Dermed fik Herning-bryderen revanche fra junior-DM hvor Mark Kjæp vandt.

Thors tre bronzemedaljer blev vundet af Emil Birkshøj i 60 kg, Jens Esbensen i 84 kg og Andy Nielsen i 96 kg.