- Hvis bryderne hellere vil til Nykøbing end at være i Farum, så må Danmarks Brydeforbund støtte op om det. Det må være sådan, at forbundet er til for bryderne - ikke omvendt, siger Johnny Dalgaard, formand for den arbejdsgruppe, der er ved at starte et nyt elitecenter i Nykøbing F.
Ifølge ham lægger brydeforbundet pres på elite-udøverne for at få dem til at blive i Farum.
- Jeg har fået oplyst af anonyme personer, at bryderne bliver truet med at få frataget Team Danmark-støtten, og at de bliver truet med ikke at blive udtaget til EM- og VM-stævner. Det er ren pression, siger han.
Indtil videre har Mark O. Madsen og Håkan Nyblom valgt at se stort på presset. De har forladt det kritiserede Elitecenter i Farum for at tilslutte sig det kommende elitecenter i Nykøbing F.
Tre brydere har indtil videre valgt at blive i Farum. Det drejer sig om Anders Nyblom, Rune Nilsson og Frederik Ekstrøm. Ifølge Johnny Dalgaard er det pressionen, der får dem til at blive i Farum. Det får ham til at bruge betegnelsen "brydekrig".
Han mener, at formanden for brydeforbundet, Allan Jakobsen, bør gå af.
- Han var vidende om de elendige træningsforhold op til OL, men gjorde intet ved det. Det betyder i mine øjne, at han bør trække sig, siger Johnny Dalgaard, formand for arbejdsgruppen i Nykøbing.
Formanden for Danmarks Brydeforbund ønsker ikke at kommentere Johnny Dalgaards opfordring til at træde tilbage. Han maner til besindighed og vil i øvrigt ikke udtale sig, før brydeforbundet og Team Danmark har holdt møde sent fredag aften.
Jørn Just Kristensen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde