BSH-boss melder Rasmus Lauge ude på ubestemt tid
Rasmus Lauges seneste optræden i BSH-trøjen var pokalfinalen 16. februar mod Aalborg Håndbold. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
"Familiære årsager" gør, at Bjerringbro-Silkeborg ikke regner med, at Rasmus Lauge er med i resten af sæsonen.
Landsholdsspilleren Rasmus Lauge meldes ude på ubestemt tid for sin klub, Bjerringbro-Silkeborg (BSH), på grund af "familiære omstændigheder".
Det siger direktør Jesper Schou til TV 2 Sport.
- Det er i hvert fald sådan, at i øjeblikket regner vi ikke med, at han er en del af holdet i resten af sæsonen, siger Jesper Schou inden BSH's kamp tirsdag aften på udebane mod Nordsjælland Håndbold i Herreligaen.
Lauge, der spillede en stor rolle i det danske landsholds suveræne VM-guld i januar, har ikke været en del af BSH's hold i de seneste to kampe.
Playmakerens seneste optræden var pokalfinalen mod Aalborg Håndbold 16. februar. Siden da er det blevet til to uafgjorte kampe for BSH i Lauges fravær.
Rasmus Lauge vendte i sommeren 2023 hjem til dansk håndbold og BSH på en femårig kontrakt. Det var i netop BSH, at han fik sit professionelle gennembrud.
Fra BSH drog han i 2013 til den tyske storklub THW Kiel. I 2015 skiftede han til rivalen Flensburg-Handewitt, inden landsholdsprofilen i 2019 drog til ungarske Veszprem, hvor han spillede indtil 2023.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned