Bjerringbro-Silkeborg er fortsat uden point i håndboldens Champions League, efter at det lørdag blev til et 25-32-nederlag ude mod ungarske Veszprem.
Veszprem vandt stensikkert uden for alvor at spille sig ud mod de undertippede danskere, som aldrig fik angrebsspillet til at køre.
Bjerringbro-Silkeborg var kun en enkelt gang i løbet af første halvleg oppe og snuse til en udligning. Danskerne fik reduceret til 10-11, men herefter gik ungarerne op i gear igen, og Veszprem kunne gå til pause med en 17-11-føring.
I anden halvleg fortsatte ungarerne med at have overtaget, og selvom BSV momentvis viste internationalt snit, var det langt fra nok til at true Veszprem.
Resultatet er dog ingen decideret katastrofe for BSV, da det kun er ganske få hold, der formår at tage point i Veszprem.
Fredrik Petersen blev dansk topscorer med seks mål.
Nederlaget er BSV's andet i lige så mange kampe i Champions Leagues gruppe B. I premierekampen blev det til et 27-30-nederlag på hjemmebane til spanske Atlético Madrid. Her var kampen dog væsentligt mere jævnbyrdig end lørdagens opgør i Ungarn.
Næste opgave i Champions League-regi for BSV er søndag 16. oktober, når tyske Füchse Berlin kommer på besøg.
Danmarks anden repræsentant i mændenes Champions League, mestrene AG København, spiller søndag sin anden gruppekamp. Det sker på hjemmebane mod et andet ungarsk hold, nemlig Pick Szeged.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde