BSV forlænger med ligatopscorer
Nikolaj Øris er nu på kontrakt i BSV i tre år mere. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bjerringbro-Silkeborg har forlænget kontrakten med Nikolaj Øris for yderligere to sæsoner.
Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg (BSV) har forlænget kontrakten med højrebacken Nikolaj Øris, der også optræder på landsholdet.
Han stod til at have udløb i sommeren 2019, men ligatopscoreren i den bedste danske række tager yderligere to sæsoner hos den nykårede DM-sølvvinder, så kontrakten gælder til 2021.
Det oplyser BSV i en pressemeddelelse.
- Jeg har hele tiden sagt, at hvis jeg skulle prøve noget andet, så skal det være, fordi der var nogle større sportslige udfordringer. Det er ret svært at finde.
- I Bjerringbro-Silkeborg har vi snart været med i rigtig mange finaler, vi har vundet medaljer mange gange, og vi har gode muligheder for også at blande os i toppen i de kommende år, siger Nikolaj Øris.
Træner Peter Bredsdorff-Larsen udtrykker tilfredshed, da han mener, at Øris aktuelt spiller sit højeste niveau.
- Jeg har arbejdet sammen med Nikolaj i fire rigtig gode sæsoner. Vi har været afbrudt af lidt småskader undervejs, men vi har altid troet på, at han kunne komme tilbage.
- Nikolaj Øris træner rigtig godt, og det har gavnet hans fysik, at vi har fundet en dagligdag med den rette mængde træning, lyder det fra træneren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned