BSV forsøgte at købe plads i håndboldslutspil
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) og Sønderjyske har i sidste runde af grundspillet forbrudt sig mod håndboldens regelsæt for "matchfixing og spil på egne kampe".
BT kan onsdag afsløre, at BSV-spillerne var så desperate for at komme i slutspillet, at de stillede 15.000 kroner i udsigt til Sønderjyskes bødekasse, hvis sønderjyderne hjalp BSV ved at besejre Skanderborg i den sidste kamp i grundspillet.
Ifølge Sønderjyskes sportsdirektør Simon Lindhardt var det en enig spillertrup, der valgte at tage imod pengene fra BSV, og det tager han og klubben stor afstand fra.
- Det hører ingen steder hjemme, og jeg og klubben kan kun tage afstand fra det, spillerne har gjort. Spillerne har været dumme og naive, og de har fået en ordentlig opsang for at sige det mildt, siger Simon Lindhardt til BT.
Sønderjyske vandt kampen 34-28, og BSV-pengene røg i Sønderjyskes bødekasse som en kærkommen hjælp til en festlig sæsonafslutning.
- Nu har vi fået konstateret, at de to bødekasser har byttet nogle penge. Det er ikke verdens bedste idé. Man skal opføre sig ordentligt.
- Vi vil samle spillerne, når det er muligt og indskærpe over for dem, at sådan noget må man ikke gøre. Det kommer ikke til at ske fremadrettet i klubben, siger BSV-direktør Frank Lajer.
I slutspillet gik hverken Sønderjyske og BSV i øvrigt videre til DM-semifinalerne, da holdene endte som nummer tre og fire i samme slutspilspulje.
Sønderjyske oplyser, at spillerne har besluttet at donere de 15.000 kroner til kræftramte børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker