BSV fortsætter perfekt åbning i herrernes håndboldliga
Bjerringbro-Silkeborg slog fredag Århus Håndbold med 38-30. Midtjyderne har vundet sæsonens tre første kampe.
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg har fået en perfekt åbning på Boxer Herreligaen med tre sejre i træk.
Fredag aften blev Århus Håndbold slået med 38-30 af BSV, der ligner en seriøs bejler til DM-titlen i denne sæson.
Landsholdsspilleren Mads Christiansen blev med hele 13 scoringer topscorer hjemme i Silkeborg foran 2400 tilskuere.
Den østjyske duel var allerede på vej mod en afgørelse efter de første 30 minutter, da BSV førte med 22-17 ved pausen over Erik Veje Rasmussens mandskab.
Silkeborg-holdet topper ligaen med seks point efter tre spillerunder. Midtjyderne åbnede sæsonen med en hjemmesejr over de forsvarende mestre fra KIF Kolding København, inden Skive blev slået på udebane.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker