BSV genforener Øris-brødre i næste sæson
Nikolaj Øris Nielsen får til sommer igen sin bror som holdkammerat i BSV. Foto: Polfoto/Bonnerup Claus
/ritzau/Bonnerup Claus
Mads Øris Nielsen skifter fra Skive til BSV, mens Nikolaj Øris Nielsen forlænger sin kontrakt med samme klub.
Håndboldmestrene Bjerringbro-Silkeborg (BSV) kommer i næste sæson igen til at råde over de to Øris Nielsen-brødre.
Onsdag aften meddeler klubben i en pressemeddelelse, at man med virkning fra sommer har hentet Mads Øris Nielsen tilbage til klubben.
Den tidligere landsholdsspiller har i de seneste tre sæsoner spillet for Skive, der aktuelt ligger i 1. division.
- Bjerringbro-Silkeborg har altid været min klub. Jeg har brugt hele mit håndboldliv i klubben indtil for to og et halvt år siden, og jeg glæder mig til at komme tilbage til min lokale klub, siger Mads Øris Nielsen.
Med skiftet hjem til BSV bliver han genforenet med broderen Nikolaj Øris Nielsen, der har skrevet under på en kontraktforlængelse, så han er i BSV til sommeren 2019.
- Jeg er selvfølgelig glad for, at Mads kommer tilbage.
- Det har været helt specielt at spille sammen med ham i de mange år, vi har gjort det, og personligt betyder det meget, at jeg nu igen kan dele andet end bare familiefødselsdage med min bror, siger Nikolaj Øris Nielsen.
De to bagspillere var med, da fusionen Bjerringbro-Silkeborg opstod i 2005.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker