BSV og KIF går til VM-pause med favoritsejre
Det varer ikke længe, før verdens bedste håndboldspillere igen tørner sammen i kampen om VM-guldet.
Men inden da skulle spillerne i Herre Håndbold Ligaen lige have overstået sidste spillerunde i år, og her blev det til de forventede favoritsejre til topholdene Bjerringbro-Silkeborg og KIF Kolding København.
BSV måtte dog kæmpe for de to point i hjemmekampen mod Sønderjyske, der strittede godt imod.
Sønderjyderne førte det meste af første halvleg og lå stadig i vinderposition ved pausen, hvor de førte 12-11.
Hjemmeholdet overtog dog initiativet i anden halvleg, men kunne ikke ryste gæsterne afgørende af sig og vandt i sidste ende knebent med 31-30.
Så var KIF Kolding København mere overbevisende i 27-22-sejren på udebane mod Nordsjælland, der ligger næstsidst i ligaen.
Også Skjern kom relativt smertefrit fra udebanekampen mod Mors/Thy, der endte 28-23 til udeholdet.
KIF Kolding fører ligaen med to point ned til Bjerringbro-Silkeborg, der igen har tre point ned til Skjern på tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde