BSV rykker mod toppen med sejr over GOG
Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer overtager ligaens andenplads efter en hjemmesejr på 24-21 over GOG.
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg tog søndag revanche for mandagens pokalexit mod GOG i Boxer Herreligaen.
På hjemmebane vandt BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsens mandskab med 24-21 over de fynske gæster.
Med sejren rykker BSV efter en svingende periode op på ligaens andenplads med 13 point lige bag Aalborg på et tidspunkt, hvor de fleste hold har spillet ti kampe.
GOG slog i begyndelsen af ugen BSV ud i kvartfinalen af pokalturneringen i en gyser, der endte 30-28 efter forlænget spilletid.
Fynboerne sluttede bedst i pokalkampen, og søndag kom GOG-spillerne også bedst fra start i Silkeborg.
Efter en fynsk føring i indledningen så satte de midtjyske værter sig på opgøret midtvejs i første halvleg.
Efter en BSV-føring på 12-10 ved pausen fik hjemmeholdet slået et hul på fem mål, før GOG i slutfasen fik skabt spænding om udfaldet.
Resultatet betyder, at BSV overhaler GOG, der indtager ligaens sjetteplads med 11 point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned