Det betyder, at KIF Kolding fortsat kun har de to point, som holdet sikrede sig efter at være endt på andenpladsen i grundspillet. Indtil videre har Kolding-mandskabet tabt samtlige tre kampe i slutspillet.
Også onsdag aften gik det galt for KIF Kolding, der var bagud med 13-14 ved pausen, og som aldrig kom helt op og true BSV.
Landsholdsspilleren Bo Spellerberg gjorde sit for at holde KIF Kolding inde i kampen med syv scoringer, men playmakerens flotte spil var ikke nok til at sikre holdet point.
Kolding-fløjen Lars Christiansen bidrog kun med tre scoringer, heraf et på straffekast, mens Boris Schnuchel hamrede seks mål ind fra den modsatte fløj. Lasse Boesen scorede fire mål for udeholdet.
Frederik Petersen førte an i målscoringen for BSV med otte scoringer, mens Rasmus Lauge supplerede med fire mål fra playmakerpositionen.
BSV har med sejren fem point i gruppe 2 og ligner sammen med Aalborg Håndbold de to semifinalister fra den gruppe. Aalborg Håndbold fører gruppen med seks point, efter nordjyderne på udebane vandt 30-19 over Viborg HK.
I den anden gruppe vandt AG København en kneben 30-28-sejr på udebane over Team Tvis Holstebro. Dermed er AGK som det første hold klar til semifinalen med otte point efter tre kampe.
AGK havde to point med over i slutspillet, fordi københavnerne vandt grundspillet. Team Tvis har fire point på andenpladsen.
I gruppe 1's anden kamp vandt Århus Håndbold overraskende 31-24 hjemme over Skjern. Mikkel Øris Nielsen blev kampens topscorer med ni mål for aarhusianerne, som nu har to point i gruppen.
Kasper Søndergaard var blevet klar for Skjern efter sin knæskade, men fik kun nettet en enkelt gang i kampen. Skjern ligger sidst i gruppen med blot et point.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned