BSV smadrer Sønderjyske i sæsonens anden ligasejr
Bjerringbro-Silkeborgs cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen kan notere sig fire point for to kampe i sæsonindledningen i herrernes bedste håndboldrække. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg var flyvende hjemme mod Sønderjyske, mens Skjern slog Lemvig.
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg (BSV) fortsatte den gode sæsonstart mandag, da holdet hjemme kørte Sønderjyske over.
Det skete i herrernes bedste række, som netop har fået navnet Primo Tours Ligaen.
I egen hule vandt Silkeborg-mandskabet 32-21, og dermed nåede BSV op på fire point efter de to første runder.
Det samme er tilfældet for mesterholdet Aalborg Håndbold samt Ribe-Esbjerg og Århus Håndbold.
BSV var foran 19-13 i pausen, efter at Jon Andersen fik lov at reducere for gæsterne i slutfasen af de første 30 minutter.
Sønderjyske kom på 15-20 kort inde i anden halvleg, men det lykkedes ikke for sønderjyderne at skabe spænding efter sejren i første runde over Skjern, og Sønderjyske måtte tage hjem med et nederlag på 11 mål.
I Skjern var der vestjysk møde mellem hjemmeholdet og Lemvig-Thyborøn, og den kamp gav islændingen Patrekur Jóhannessons første ligasejr som cheftræner i Skjern i denne sæson.
Patrekur Jóhannesson tog over før sæsonen efter Ole Nørgaard, der stod i spidsen for Skjern i syv sæsoner.
Skjern vandt kampen 34-27 efter pauseføring på 18-14, og dermed har Skjern to point for to ligakampe.
Lemvig-Thyborøn har stadig ikke hentet point efter nederlaget i første runde hjemme mod Ribe-Esbjerg.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker