BSV-træner har givet taktikken et eftersyn
Bjerringbro-Silkeborgs træner, Peter Bredsdorff Larsen. Foto: Anders Brohus/POLFOTO/arkiv
Anders Brohus/POLFOTO/arkiv
Nederlaget mod Aalborg Håndbold er fordøjet, og nu har Bjerringbro-Silkeborg fokus på kampen mod Skanderborg.
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) ser frem mod en vanskelig udekamp torsdag aften i Skanderborg i sjette spillerunde i Boxer Herreligaen
Da de midtjyske håndboldherrer lørdag mistede deres status som ubesejrede i ligaen efter et 24-27-nederlag til Aalborg Håndbold, var holdet plaget af flere skader.
Eksempelvis spillede den slovenske playmaker Sebastian Skube kun det første kvarter, men herefter måtte han ud på bænken og skånes.
Nu er Skube i bedring og forventes at bidrage i højere grad mod Skanderborg, lyder det fra Bjerringbro-Silkeborgs cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen på klubbens hjemmeside.
- Det ser heldigvis bedre ud. Sebastian Skube er yderligere i bedring. Det går fremad, og han har haft godt af restitution siden kampen mod Aalborg, siger Bredsdorff-Larsen.
Nederlaget til Aalborg er analyseret for at se, hvad BSV skal forbedre i de kommende kampe for at undgå at komme ud for de samme problemer igen.
- Ud over at Aalborg spillede en rigtig god kamp, så var der også nogle ting, som vi gerne ville have gjort noget bedre. Vi har haft fin lejlighed til at give vores måde at spille håndbold på et eftersyn, og nu kigger vi fremad.
- Kampen mod Skanderborg er en anden type kamp, men der er stadig mange ting, som vi kan bruge fra kampen mod Aalborg, fortæller Bredsdorff-Larsen.
Skanderborg er inde i en flot stime, og specielt på hjemmebane har holdet imponeret i sæsonindledningen.
Aalborg Håndbold og Mors Thy har Skanderborg besejret i de seneste hjemmekampe, og østjyderne hentede mandag et point ude mod Ribe-Esbjerg.
- Skanderborg er formstærke og har fået selvtillid efter tre pointgivende kamp i træk mod dygtige hold. Vi møder et hold med stor selvtillid på deres hjemmebane, som også er indbegrebet af selvtillid.
- Det er altid en vanskelig opgave for udeholdet i Skanderborg, og der venter også os en vanskelig kamp mod et livligt og optimistisk spillende Skanderborg-hold, forudser BSV-træneren.
Kampen mellem BSV og Skanderborg spilles torsdag klokken 20.30.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker