BSV-træner maner til besindighed: 60 minutter endnu
På trods af en storsejr i første DM-finale, så er guldet ikke hjemme endnu, vurderer BSV-træner.
Bjerringbro-Silkeborgs (BSV) håndboldherrer ligner et mandskab, der snart kan hænge guldmedaljerne om halsen.
Onsdag aften vandt BSV det første DM-finaleopgør over Team Tvis Holstebro med hele syv mål.
27-20 stod der på måltavlen, da opgøret var færdigspillet i Jysk Arena, men klubbens cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen fejrer ikke noget som helst endnu.
- Syv mål er meget, og selvfølgelig er det et fantastisk udgangspunkt, men jeg er nødt til at sige, at der er 60 minutter endnu, og der skal vi spille ligeså konsekvent, afklaret og tydeligt, som vi gjorde i dag, siger Bjerringbro-Silkeborg-træneren til klubbens hjemmeside.
BSV var bedst i hele opgøret, og fik lukket ned for Tvis-spillernes kontraløb, som er et våben, Team Tvis har brugt flittigt i denne sæson.
- Det var en meget flot præstation igen. Vi stod med en forholdsvis ny forsvarskonstellation med Rasmus Jensen og Michael V. Knudsen. Det var en rigtig god fight, og så var Søren Rasmussen (målvogter, red.) fabelagtigt, særligt i første halvleg, siger cheftræneren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde