Bueskytte rammer sin tredje EM-guldmedalje

Foto: Privatfoto

Stephan Hansen til tops i mix-konkurrencen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Stephan Hansen fra Nykøbing F. Bueskyttelaug kan tilføre endnu en EM-guldmedalje for juniorer til sin samling.

Torsdag i Ljubljana vandt det 18-årige stortalent mix-konkurrencen sammen med Tanja Jensen fra Taastrup.

Det danske compound- par besejrede i finalen Tyrkiet med 152-148.

- Det føles godt, jubler Stephan Hansen i telefonen fra den slovenske hovedstad.

Det er tredje gang, at Stephan Hansen får en EM-guldmedalje om halsen. Tilbage i 2012 vandt han i individuel og i mix med Taastrups Sarah Sönnichsen.

Stephan Hansen kan allerede i morgen øge sin guld-samling.

Her står han i den individuelle finale over for serberen Stephan Varga.

Læs mere om Stephans EM-eventyr i fredagens Folketidende.