Den 34-årige Juventus-keeper kan dog vente med at sætte sig i den varme stol til efter EM-slutrunden i Polen og Ukraine.
Det bekræfter sagens anklager, Roberto Di Martino.
- Et sådant forhør før EM ville forstyrre holdets forberedelser til EM, siger Roberto Di Martino ifølge NTB.
Den italienske målmand har været irriteret over, at italiensk presse tilsyneladende kendte til forhøret, før han selv gjorde.
- Hvis det er sandt, at anklageren vil tale med mig, så bør I fortælle mig det, sagde Buffon til italienske journalister i forbindelse med holdets EM-forberedelser onsdag.
- I kender altid disse ting først, så fortæl det til mig, for I ved det før alle andre.
De italienske fodboldlandsholdspillere blev vækket tidligt mandag morgen, da politiet klokken 6.25 dukkede op i deres EM-lejr uden for Firenze.
Ved den lejlighed blev forsvarsspilleren Domenico Criscito undersøgt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker