Buffon forsvarer Casillas: Real-fans er utaknemmelige
Juventus-målmanden mener, at Real Madrid-ikonet skal have en bedre behandling af klubbens fans.
Iker Casillas er et ikon i Real Madrid. Og han har ikke fortjent den behandling, som dele af klubbens fanskare udsætter ham for med buhråb.
Sådan lyder beskeden fra spanierens målmandskollega hos italienske Juventus, Gianluigi Buffon, før de to klubber mødes onsdag aften i Madrid i Champions League-semifinalen.
- Jeg mener, at protesterne mod ham er en uhørt aktion fra utaknemmelige personer, siger Gianluigi Buffon følge Football Italia.
Den 37-årige målmand, der selv har heltestatus i Juventus efter 14 år i klubben, mener, at Real Madrids fans skylder Iker Casillas meget.
Den 33-årige målmand brød igennem i 1999/2000-sæsonen og har blandt andet været med til at vinde tre Champions League-titler.
- Casillas har båret Real Madrid-trøjen i 20 år. Klubben har naturligvis gjort meget for ham, men han har sandelig også givet klubben en masse.
- Ikoner fortjener ikke at blive behandlet på den måde, siger Gianluigi Buffon.
De to målmænd er tilsammen ni gange blevet kåret som verdens bedste på deres position.
Buffon snuppede titlen i 2003-04 og 2006-07, mens Casillas fem år i træk fra 2008-12 blev kåret som verdens bedste.
Kampen mellem Real Madrid og Juventus begynder klokken 20.45.
Juventus fører 2-1 efter den første kamp i Torino.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde